HJERTERUM - mere end teknikker

 

HJERTERUM handler ikke om metoder alene. Det handler om at skabe de betingelser, hvor børn og unge kan trives, lære og opleve, at de hører til, for læring opstår ikke i et tomrum - den opstår i relationer; i oplevelsen af at blive mødt, forstået og taget alvorligt.

 

HJERTERUM bygger på enkle, virkningsfulde greb, der styrker skoleglæde, livsmod og deltagelsesmuligheder - ikke som hurtige løsninger, men som praksisser, der kan mærkes i hverdagen. Jeg oplever et stærkt fagligt kald til at dele den viden, som gør en reel forskel for børn, unge og de voksne omkring dem. Viden, der hjælper forældre, lærere, pædagoger og ledere med at skabe miljøer, hvor mennesker kan vokse, for trivsel er ikke noget, der kommer bagefter - det er fundamentet.

 

Hos Re-Generativ designer jeg relationelle kulturer, der giver mening i praksis. Kulturer, hvor læring, fællesskab og menneskelig udvikling hænger sammen.

 

Jeg tror ikke på hurtige løsninger - altid. Jeg tror på mod; på relationer; på fællesskaber, der kan rumme forskellighed - og på den modstand, der opstår, når mennesker udvikler sig sammen, for når børn og unge oplever sig set, hørt og værdsat, sker der noget vigtigt - de får ikke bare bedre forudsætninger for at lære - de får bedre forudsætninger for at leve.

skolevægring skole angst fravær skoletrivsel trivsel skole

 

 

UFRIVILLIGT SKOLEFRAVÆR

– når skoleglæden forsvinder


Skoleglæde er ikke en selvfølge. Stadig flere børn og unge vender ryggen til skolen – ikke af dovenskab, men af smerte. Ufrivilligt skolefravær er en stille krise, der rammer både barnet, familien og fællesskabet.


Men der er håb. Lysten kan genfindes. Glæden kan vokse frem igen – med den rette hjælp og de rette hænder.

 

Jeg har fulgt børn og unge gennem denne kamp i mere end to årtier. Jeg har set tårer, frygt og frustration – og jeg har set, hvordan vejen tilbage er mulig. Årsagerne er mange: pres, mistrivsel, angst, sociale dynamikker.

 

Men én ting står klart:

Vi kan gøre en forskel – hvis vi tør tage fat, før barnet giver helt op.

 

Kontakt mig her
naturterapi natur terapi

NATURTERAPI

– når vi finder tilbage til os selv


Naturen kalder på os, når vi har mistet fodfæstet. Den minder os om, at vi er mere end deadlines, skærme og krav.


Hvis vi skal genfinde os selv – og det indre (lege)barn – er naturen den mest ærlige vej.

 

Vores hjerner er ikke skabt til det konstante bombardement af information. Skole, job, sociale medier – vi er altid på. Og det slider. Indimellem har vi brug for at give slip, lade tankerne vandre som vinden i trætoppene, lade følelserne få luft som bølger mod kysten – så vi kan finde ro, fokus og livsmod.

 

Naturterapi er ikke en luksus. Det er en livline.
Jeg tilbyder naturterapeutiske forløb, der skaber balance og styrke – for dem, der har brug for mere end overlevelse:

  • Unge med angst
  • Pårørende til børn og unge med psykisk sårbarhed
  • Veteraner med mild til moderat PTSD
  • Børn, unge og voksne med stresssymptomer
Kontakt mig her
pårørende børn forældre mor far

PÅRØRENDEFORLØB

– når ansvaret føles tungt


At være pårørende til et barn, der ikke trives, er som at have et fuldtidsarbejde – når man har fri.


Det slider. Det bekymrer. Og alt for ofte står man alene med byrden.

 

Jeg ser det igen og igen: hvor lidt der bliver taget hånd om de pårørende, når børn i grundskolen udvikler ufrivilligt skolefravær – uden diagnose, uden systemets opmærksomhed. Når diagnosen endelig kommer, får barnet (forhåbentlig) støtte. Men forældrene? De får sjældent den hjælp, de har brug for – selvom deres trivsel er afgørende for barnets.

 

Det er først, når hjemmet får hjælp, at barnet kan finde ro.

 

Kontakt mig her
stress skolelærer lærer skole socialrådgiver pædagog leder voksen fagperson

STRESSFORLØB

– når livet kalder på ro


Hvis du er stressbelastet – og måske oveni bærer ansvaret for børn eller andre – er tiden måske inde til at finde ro. For stress smitter.

 

Det sætter sig i relationerne, i hjemmet, i skolen. Og det rammer børnene, når vi voksne mister balancen.

 

Jeg er ikke i tvivl: meget af den stress, vi ser hos børn i dag, har rødder hos de voksne omkring dem – forældre, lærere, pædagoger. Vi glemmer ofte det enkle faktum: stress er smitsom. Hvis vi vil stress til livs i øjenhøjde, må vi starte med os selv. Vi må tage vores eget stressniveau alvorligt.

 

Jeg har 17 års dokumenteret erfaring med stresshåndtering hos børn, unge og voksne – og jeg ved, hvordan det føles, når livet vælter. For otte år siden ramte stress mig selv med fuld kraft. Jeg ved, hvad der hjælper dig tilbage til dig selv.

 

Fordi ro ikke er en luksus – det er en livline.

 

Kontakt mig her
robuste børn robust børneliv familieliv hjerterum læring nervesystem stress mindfulness kost akupunktur massage specialpædagogisk massage børnemassage eksamensangst angst

 

DROP EKSAMENSANGSTEN

– giv modet plads


Flere og flere børn og unge tyer til præstationsfremmende midler for at dæmpe nervøsiteten. Når angst sniger sig ind i læringen, bliver eksamen ikke bare en prøve – men en kamp.


Og før vi ser os om, står døren til eksamenslokalet åben. Det, der sker dér, får betydning – ikke kun for karakteren, men for modet til at møde fremtidens udfordringer.

 

Forestil dig, hvis dit barn kunne lære at håndtere presset – ikke med medicin, men med redskaber, der styrker roen og troen på sig selv. En lærdom, der varer hele livet.

 

Jeg åbner nye hold til foråret. Hold øje med Opslagstavlen – og lad os sammen give angst mindre plads og mod mere rum.

 

Kontakt mig her